Hoststemninger 1

Havens Blomster har smykket sig ud
med Dugg paa de knopløse Stilke,
sølvblankt flimrer den kølige Rim
i Spindelvævenes Silke.

Perler sidder i pynteligt Sæt
om Træernes gulnede Blade,
funkler — og svinder med sporløst Fald
for Solens Straalekaskade.

Vinden kommer og aander saa koldt
paa det sidste, tøvende Grønne,
der falder en Duggdraabe tungt paa min Haand
Græder du, falmede Skønne?

Rate this poem: 

Reviews

No reviews yet.