Classic Poem

Ak, hvem der havde en Hue
Med Fjer og Brokade paa,
Og hvem der var klædt som en Frue
Og skulde til Messe gaa!
Og hvem der vel kunde age i Karm
Eller sidde til Hest med Falk over Arm;
Ak hvem der blot ikke var Askepot;
Men ejed et stensat Slot!

Jeg sidder og Øjnene lukker,
Med Hænderne lagt under Knæ:
Da længes jeg efter de Dukker,
Jeg havde, som Lille, af Træ;
Dem pynted jeg ud efter eget Sind
Og redte dem i baade Zobel og Skind;
Ak hvem der var Barn mellem Dukker igen -
Eller Dukkerne Fruer og Mænd!

Saa tog jeg den Bedstes Hue
Med Fjer og Brokade paa
Og redte mig ud som en Frue,
Der agter i Messe at gaa.
Jeg aged til Hove i hængende Karm,
Mig fulgte den Ridder med Falk over Arm.
Ak nej, jeg maa græde for Ridder og Slot,
Jeg er jo kuns Askepot.