I Midnattens Time, ved Stjernegraad vil jeg gaae

I Midnattens Time, ved Stjernegraad vil jeg gaae
Til den Dal, vi elskte, hvis Løndom Dig lykkelig saae
Og jeg troer, hvis Aander kan undfly, komme os nær
Erindrende Stedet for Glæde, saa kommer du der
At sige mig: Elskov er til, selv bah Himlens Blaa

Og jeg synger den Sang som henreev os, dengang
Vore Stemmers forenede Røst som een Stemme klang
Og naar Echo langt borte hiint Svar ruller frem
Jeg troer, det er dig, din Røst fra Aandernes Hjem,
Istemmende svagt den eengang saa elskede Sang.

Rate this poem: 

Reviews

No reviews yet.