Den forste Mai

Sidste mellem Balders Høitids Dage!
Vaarens Trylle-Dag, hvis Sol oprandt
Over Lunden, hvor min Nanna svandt,
Vend mig aldrig skuffende tilbage!

O! jeg drømte, da jeg saae dig drage
Bort fra Jorden Vintrens sidste Slør,
At og mindre mørk og kold, end før,
Nanna vilde lytte til min Klage!

Søde Drøm, saa tryllende, som kort!
I sin Faders Huus, (saa klang det søde
Budskab) vilde hun mig selv modtage.
Da jeg kom derhen, var hun reist bort -
Første Mai min sidste Morgenrøde!
Vend mig aldrig aldrig meer tilbage!

Rate this poem: 

Reviews

No reviews yet.