Classic Poem

Fra Timen, Livets Gud os sammenførte,
Min Sjæl ei kunde sig fra din adskille.
Vi saae hvad Gud med os i Verden vilde,
Os Livets Maal sin Evighed afslørte.

Et halvt Aarhundred i din Røst jeg hørte
En Tonestrøm fra Aandelivets Kilde;
Og saae jeg dine Øines Stjerner spille,
Jeg ingen Stræng med falske Toner rørte.

Du kom med Englebud fra Sandhedsaanden;
Du følger mig, hvor større Stjerner gløde,
Og selv til Dagen uden Aftenrøde.

Paa Jordens Skib end fast jeg holder Haanden,
Som selv jeg griber efter i den Time,
Naar Sjælen hører Himmelklokker kime.