Jeg sad med Lykkens Guld i Fang

Jeg sad med Lykkens Guld i Fang,
da hørte jeg saa trist en Sang.

Jeg lytted, hvor jeg sad fuglglad,
men der sang ingen Fugl bag Blad.

Da faldt mig Lykkens Guld af Skød,
thi i mit Hjærte Sangen lød.

Det var min egen Skæbnens Sang,
— nu synger jeg den Dagen lang.

Rate this poem: 

Reviews

No reviews yet.