Classic Poem

Ih! see god Dag Hr. Landraad! hvordanne staaer det til?
Der er saa læng' imellem De os besøge vil;
Det er jo mange Tider — et halvt Aar er det vist -
At her i disse Enge vi have seet Dem sidst.
»Ja, Kjere! jeg maae virke foruden Roe og Rist
»Og svære Embedspligter mig have fængslet hist.
»Jeg veed det nok: man venter mig her med Længsel stor;
»Med Extrapost jeg derfor herhid fra Syden foer.
»Her har jeg saa det samme uendelige Slid;
»Og naar endda jeg rigtig blev belønnet for min Flid!
»Men mine Sportler falde bestandig saare smaa:
»Af Rotter næsten igen, af Muus kun ganske faa.«
Det tykkes mig dog ikke; endskjøndt De siger saa.
Og overalt min Kjere! man klager ogsaa paa:
De gjør Dem selv betalt udi Bondens Høns og Lam,
Og er det sandt, mig tykkes: det næsten er en Skam.
»Hvad snakker De om Bonden? jo den Karl! luur De ham -
»Det skader ham slet ikke, engang han faar et Ram:
»Min Sportulering, skriger han altid paa, er dyr;
»Jeg taer kun for Udpantning mit lovlige Gebyhr.«
Ja saa! jeg har og kjendt Dem jo som en ærlig Fyr;
Der med en sjælden Strenghed Skin af det Onde skyer:
Men Embedsmænd beklikkes saa ofte, kan jeg troe,
Gid Deres Ret saa lovlig, De nye maae i Roe.