Classic Poem

Hvilken Mand, Helt, Gud, o du Lyd fra Pindus,
Clios høisangfordrende Røst! hvis Gienklang
Rører alt selvdirrende Harpes Strænge,
Gielder dit Magtbud?

Hvilket Navn bør dybt i din Kluft, o Rhodan,
Høit om Montblancs Top, og fra Pol til Pol rundt
Tordnens Festklang døvende, trefold Ekko
Festlig gientage?

Ilions Borg sank, og i Seklers Stormhav
Ilions Muurs styrtende Magt, og selv du,
Ilions gruusreisede nye Kolos, høit-
taarnede Roma!

Trefold Grav opslugte din Æt, Herakles!
Cyrus Sol gik ned; Alexanders; Cæsars;
Hedenold! din Verden forgik; med den sank
Gudernes Afkom.

Frankens Helt, du Carl! og de Russers Helt, Czar!
Preussers Helt, Eneherskernes Mønster, Fredrik!
Eders Maaner straaler ei meer. Hvorhen i
Heltenes Tusmørk?

O Begeistring! Lyn, o kun vilde Lynglimt
Møde dig, rundtspeidende Blik! Europa
Hyller afgrundstigende Damp. Omsonst du
Kaldte mig, Clio!

Ingen Sol opklarer, og intet Maanlys
Jordens Nat; selv Stjernerne slukkes; rundt om,
Mellem Biergtroldspøgelser, saae jeg Dverge
Kravle paa Dverges

Skuldre, fem Lag høit; men et Pust, og hovdkulds
Styrtet laae Skykæmpen i Gruus! selv femfold
Hundred opdyngt skued mit Blik; men aldrig
Stod der en Heros.

Hvi dog, Luftstrøm! suser du saa? Hvi dirrer
Lyren, syvklangfyldt, som om Musen selv den
Rørte? Syng! syng! toner mig Drancens Drøn i
Alpernes Gienlyd.

Milde Luft, sydviftede! Fra hvad Alter
Steg din laurbærrygende Duft? Din Ørn, Zeus,
Svæver nær, nær, nærmere — Skræk! dens Rov alt
Suser jeg henrykt

Ned fra Bernhards øverste Tind, hen over
Heltes fordums Speil, det ruinomkrandste
Middelhav, hen over din Øe, Calypso!
Ætna forbi, hen

Over Minos hellige Grav, ustandset
Hen forbi hin Bred, hvor af Havet opsteg
Aphrodite, hen i din aabne Favn, syv-
armede Nilus!

Skræk! men her! hvad Syn! Pyramiders Zittren!
Støtters Fald! Jordskiælv! Catacombers Aabning!
Hedenold giengangende, vakt af Portens
Styrtende Hvelving!

O men hist — hvem skuer jeg hist med Ægis
Væbnet? ham? ham selv, med Apollos Aasyn,
Skuffer ei hvert Træk, min triumphomtonte
Helt, Bonaparte!

O! du Vognborgknuser i Kamp, Ares,
Ares? nei, Zeus selv paa Titaners Biergfald.
Slag i Slag Lyn slyngende, du, min Høisangs
Skiulte Begeistring!

Din Triumphvogn vende du snart! Europas
Hæse Suk, ak! sidste maaskee, dig kalder.
Iil, Olympskioldrustede hiem, og styrt den
sidste Chimæra!