Classic Poem

Kvinden saae, din Frugt var skiøn,
Du Kundskabs-Træ hint gamle!
Deraf døer hver Adams Søn,
Hvad Kløgt han end mon samle!
Bedraget saa af Viisdoms Skin,
Hun lukked Død i Verden ind!
O Moder! det var ilde!


Kvinden troer, dit Ord er sandt,
Vor Frelser i det Høie!
Du, som Døden overvandt
Vil os dig selv tilføie!
Hun ændser ikke Viisdoms Skin,
Men lukker Liv i Hjertet ind!
O Moder! det er Snilde!


Frelser! er den Frugt ei skiøn,
Du ved dit Bord os byder!
Livets Træ er Du i Løn,
Det lærer hvo Dig nyder;
Den Frugt giør og hver Daare klog
Paa meer end Himlens Løb og Bog:
Paa Livet fra de Døde!


Paa den Dag, du æder, døe!
Det var Guds Ord i Haven;
Frugten trindt paa Verdens Øe
Blev Steen paa Hjerte-Graven!
Ak, Liv paa Jord kun blev et Skin,
Da Døden kom i Verden ind,
For Mand som Blomst i Enge!


Paa den Dag, du æder, lev!
Var Herrens Ord ved Bordet;
Stenen da afvæltet blev
For hver, som troed Ordet!
Nu Død paa Jord er kun et Skin,
For hvem, der lukker Livet ind,
Med Jesus, den Opstandne!