Classic Poem

Brødre! hvorfor flyde
Taarer uden Tal?
Mange Suk frembryde,
som ei høres skal.
Bort med Klynk og Klage!
Hvor er Eders Mod?
Efter bitre Dage
bliver Enden god.

Mindes Eders Fader,
og hvor god han er;
aldrig han forlader
sine Skabninger.
Han i Nød os sender
tit uventet Trøst;
tit han kjærlig vender
Smerten om til Lyst.

Ak! vi Blinde, Svage,
kjende ei vort Vel:
det hvorfor vi klage,
ofte er vort Held.
Meget her i Live
ei vort Sind anstaaer;
lad os bedre blive,
Alt da bedre gaaer.

Hvem vor Gud har givet
sand Fortrøst til sig,
gjennemvandrer Livet
tryg og lykkelig;
Jorden og dens Vrimmel
agter han ei meer,
naar til Herrens Himmel
han med Tillid seer.

Er en evig Slummer
da os falden paa?
Livet og dets Kummer
som en Drøm forgaae.
Natten snart hensvinder,
Drømmen flyer med den;
og en Dag oprinder
skjøn som Himmelen.

Hvo kun denne Morgen
vente vil med Taal,
agte ei paa Sorgen,
snart han naaer sit Maal.
Der al Sorg vi glemme,
Held os, Held os da!
Der vi froe istemme
et Halleluja!