Hunden ved Stranden

Ak, ser du ei Skibet derude paa Søen?
Min Herre, Kap'tainen, har glemt mig iland,
Nu maa jeg vel løbe og klage ved Strand.
Saa løb den og jamred i Nætter og Dage,
Den vilde ei Æde og Drikke tage.

Til fremmede Lande gik Skibets Vei;
Den fattige Hund man ændsede ei.
Den døde af Kummer og fik sin Grav
I Tangen tæt ved det vaade Hav.
Mig synes, den havde saa vel fortjent
For sin Troskab et hædrende Gravmonument.

Rate this poem: 

Reviews

No reviews yet.