Classic Poem

Skønt al Ting er rent for den rene,
jeg afskyr den kommende Scene
(Ak altfor faa er rene!)

Men blottet i hundrede Stykker
og givet som Bytte til Hunde
har Musen forstyrrede Nykker.

Hun slog fra Bryst og Hærde
til Side sit Jomfrugevandt
med uforskammet Gebærde.

Hun slog sine Lin og Sjaler
til Side fra Ryggens Parti
og Lændernes Arealer.

Saa nævnte hun Stykke for Stykke
med samt, af hvem det blev prist,
og før det var sagt, var det vist.

„Den meget tænksomme X,
der næseløs vrimler for sex,
faar Næsen og Næsens Komplex.

„Men tit er en ren Bagatel
delt mellem M og L
i højre og venstre Parcel.

„Se her, mit højre Øre
er givet til én, hvis Moral
skal lade Klokkerne røre.

„Min venstre Øreloppe
er Skribleren Karl, der som gal
larmer Kvartal paa Kvartal.

„Enhver, som vil være min Boghund,
bør se, hvad jeg giver bort.
Jeg selv er et Oversigtskort.

„Hver enkelt Lod er betegnet,
som var jeg en Udstykningsplan
fra Literatur-Interregnet,

„betegnet med Boghundemærker,
der ikke er Fluesmuds
saa lidt som klassiske Værker.

„Det hele er trykt og kortlagt,
men ak min Boghundetidende
er bortlagt", tilføjed hun lidende.

„Mit Bryst og mit Brystværns-Kvarter
— som skabt for en Aandsgrenader -
er givet til Povl og Per.

„Mit ganske tomme Korset
er nok for den stilfine Z,
der er saa indholds-træt.

„De nedre Ryg-Kvartaler
begejstrer dels en Salmist,
dels én, som skriver Skandaler.

„Det hjælper dig ikke, min kære"!
(Her tog hun en Tryllestav frem
og slog ham): „Min Hund skal du være.

„Her er, i Fald det gælder,
hundred Parceller at faa,
hundrede Hundeparceller.

„Og den, som rigtig er Hund,
han vælger sin Plet for at digte
og taber det hele af Sigte".

Hun rørte med Staven hans Øre,
hun rørte hans Pandebrask:
„Nu er du min Hund og skal høre".

Nu gik det saa, at Poeten
af en eller anden Grund
alligevel ikke blev Hund -

trods Hexens Koglerier,
og skønt hun forpøbled sin Stil
med undertrykte Smil.

Han følte et Stik af Smærte.
Han stod og grubled en Stund:
„Men Pigen har ingen Hjærte