I Underværkers Land jeg boer;
Ei blinde Sjæl det ændser:
Guds Kraft igjennem Verden foer,
Og Naaden har ei Grændser.

Den Herre ei forglemmer mig,
Som Ørknens Fugl ei glemmer;
Han hører spæde Ravnes Skrig,
Han Dyrets Suk fornemmer.

Han kommer fattig Spurv ihu;
Han Markens Lillie klæder;
Han skjærmer underfuld endnu
Den Orm, min Fod nedtræder.

O Gud, hold over os din Haand!
Og ingen Ørk er øde;
Opliv al Verden med din Aand!
Og leve skal de Døde.