Du har Diamanter og Perler

Du har Diamanter og Perler,
Alt, hvorefter Mennesket seer,
Og du har de deilige Øine -
Elskede, hvad vil du meer?

Om dine deilige Øine
Har jeg vel digtet fleer
End tusinde evige Sange -
Elskede, hvad vil du meer?

Ved dine deilige Øine -
O, det er ikkun Plaseer! -
Er jeg ødelagt, gaaet til Grunde -
Elskede, hvad vil du meer?

Rate this poem: 

Reviews

No reviews yet.